Når kendte danskere havner i stormvejr, er det sjældent gennem pressen, de tager ordet først. Det er på Instagram. Her kan de styre fortællingen, envejskommunikere med deres mange følgere og ofte undgå den direkte konfrontation med vrede kommentarer. Derfor er Instagram i dag blevet den foretrukne kanal til krisekommunikation for offentlige personer, der ønsker at forklare sig på egne præmisser.
Platformen har ændret magtbalancen mellem medier, kendte og offentlighed. Hvor man tidligere måtte vente på et interview eller en pressemeddelelse, kan man nu udgive sin egen version direkte for hundredtusindvis af følgere. Det gør Instagram både effektivt og træls for journalister.
Kontrol over kommunikationen
En af Instagrams største fordele i krisekommunikation er kontrollen. Når man lægger et opslag eller en story ud, kan man lukke for kommentarer, vælge formatet og formulere sin egen fortælling uden redaktionelle filtre. Det giver mulighed for at kommunikere med eftertænksomhed, og for mange kendte betyder det, at de undgår at blive kastet ud i en offentlig debat, de ikke kan styre, og på den måde forsøger at lukke ned for medieforespørgsler.
Det så vi, da Jonatan Spang i oktober 2025 reagerede på de alvorlige anklager om et seksuelt forhold til en mindreårig. I stedet for at udtale sig til pressen lagde han to skriftlige opslag ud på Instagram. Opslagene var korte, nøgterne og uden mulighed for kommentarer – og de korte udsagn blev citeret bredt i medierne dagene efter uden, at journalisterne kunne komme med opfølgende spørgsmål.
Også Katherine Diez brugte Instagram som sin primære kommunikationskanal, da hun i januar 2024 blev afsløret i at have plagieret tekster i flere opslag og anmeldelser. I et længere opslag lagde hun sig fladt ned, erkendte fejlene og undlod at åbne for kommentarer. Strategien var tydelig: at tage ansvar, forklare sig og lukke sagen så kontrolleret som muligt.
Styrken i det personlige format
Instagram fungerer godt i krisekommunikation, fordi mediet er personligt. En tekst, et billede eller en story kan virke langt mere autentisk end et citat i en avis. Når krisekommunikation handler om tillid, betyder tonen og formatet alt – og Instagram giver mulighed for at vise menneskelighed og ansvar i samme bevægelse.
Men det lukkede rum har en pris
Den kontrol, som mange kendte søger, kan samtidig skabe afstand. Når man lukker for kommentarer, lukker man også for dialog. Kritikere kan opleve det som et forsøg på at undgå konfrontation eller som manglende vilje til at lytte. Derfor skal kommunikationen i sig selv fremstå oprigtig og præcis – ellers risikerer den at forstærke mistilliden, den skulle dæmpe.
Da Adam Price tog ordet
I oktober 2024 brugte Adam Price Instagram, da han offentligt tog til genmæle mod Katherine Diez’ bog, som beskrev private detaljer om deres tidligere forhold. I et nøgternt opslag forklarede han, hvorfor han mente, bogen overskred grænsen for privatlivets fred, og at han overvejede retlige skridt. Det var et eksempel på, hvordan man som offentlig person kan bruge Instagram til at tage ejerskab over sin fortælling, før medierne gør det for én.
Instagram som forsvarslinje
Instagram er i dag et taktisk kriseværktøj for kendte og offentlige personer, fordi man kan kommunikere hurtigt, personligt og uden filter. Men netop derfor kræver det omtanke. For den personlige tone forpligter – og det, der virker ægte, kan hurtigt opfattes som beregnet, hvis man ikke rammer balancen mellem menneskelighed og strategi.
Når stormen raser, kan Instagram give mulighed for at tage ejerskab over fortællingen og vise ansvar på egne præmisser. Men som altid i krisekommunikation gælder ét grundprincip: det er ikke formatet, der redder tilliden – det er troværdigheden.
Er det så problematisk, at kendte bruger envejskommunikation på Instagram som krisekommunikation? Det må være op til øjnene, der ser.
Læs mere om, hvordan man håndterer shitstorms på sociale medier.
