Hvad er en shitstorm? Forklaring, eksempler og de første timer

14 nov, 2026 | Published by Troels Johannesen
Hvad er en shitstorm? Forklaring, eksempler og de første timer

En shitstorm er en pludselig bølge af kritik, vrede eller hån mod en person, virksomhed eller organisation – typisk på sociale medier og ofte forstærket af pressen. Det særlige ved en shitstorm er hastigheden. På få timer kan en sag gå fra et enkelt opslag til tusindvis af delinger, kommentarer og artikler.

Ordet kommer fra tysk, hvor det blev kåret som årets ord i 2011. I dag bruges det i hele Norden om den type kriser, der opstår og eskalerer online.

Hvordan opstår en shitstorm?

En shitstorm kan udløses af næsten hvad som helst. De mest almindelige udløsere er:

  • En udtalelse eller et opslag, der bliver opfattet som stødende, arrogant eller ude af trit med tiden
  • En kampagne, der rammer forkert – fx med humor, billeder eller budskaber, som en gruppe føler sig krænket af
  • En sag, der kommer frem – en dårlig kundeoplevelse, en whistleblower eller en afsløring i medierne
  • En beslutning, fx en fyringsrunde, en prisstigning eller et samarbejde, som folk er uenige i
  • Gamle opslag, der bliver gravet frem på et ubelejligt tidspunkt

Fælles for dem er, at de rammer en følelse, folk i forvejen har – mistillid, frustration eller retfærdighedssans. Det er derfor, de spreder sig så hurtigt.

Sådan udvikler en shitstorm sig

De fleste shitstorms følger et mønster:

  1. Gnisten. Et opslag, en artikel eller en video bliver delt af nogen med et stort netværk.
  2. Eskaleringen. Flere hopper med, ofte med vrede kommentarer og memes. Tonen bliver hårdere.
  3. Medierne. Når en sag får nok opmærksomhed online, tager pressen den op – og så når den langt ud over de sociale medier.
  4. Kulminationen. Sagen topper typisk inden for et par dage.
  5. Eftervirkningerne. Selvom stormen lægger sig, lever den videre i søgeresultater og i det, folk husker.

Eksempler på shitstorms

Shitstorms rammer både store virksomheder, offentlige institutioner og enkeltpersoner. Særligt influencere og kendte rammes oftere end andre, fordi deres person er en stor del af det, de står for. Men også almindelige virksomheder kan opleve, at en shitstorm smadrer deres rekruttering i lang tid efter.

De første timer afgør det meste

Det vigtigste i en shitstorm er de første timer. Her bliver fortællingen sat – enten af jer eller af andre. De mest almindelige fejl er at tie for længe, at svare i affekt eller at slette kritiske kommentarer. Læs mere i 4 ting du ikke skal gøre i en shitstorm.

Sådan arbejder jeg

Når jeg rådgiver i en shitstorm, lægger vi først en plan for, hvordan vi gerne ser stormen ende. Derfra arbejder vi med daglig kontakt og tæt samarbejde om budskaber, kanaler og handlinger – og med medieovervågning, så vi hele tiden ved, hvor sagen bevæger sig hen. Når stormen har lagt sig, hjælper jeg med at genopbygge omdømmet. Læs mere om hjælp til shitstorms på sociale medier.

Tre gode spørgsmål om shitstorms

Kan man forudsige en shitstorm?

Ikke præcist, men man kan se risikoen. Sager, der rører ved retfærdighed, magt eller hykleri, har større risiko for at eskalere. Overvåger man løbende, hvad der bliver sagt om én, kan man ofte se de første tegn, før stormen tager fart.

Er en shitstorm altid skadelig?

Ikke nødvendigvis. Håndteres den godt, kan den ende med at vise, at organisationen tager kritik alvorligt. Det er sjældent selve stormen, der gør den største skade – det er håndteringen af den.

Hvornår skal man hente hjælp udefra?

Når sagen vokser hurtigere, end I kan følge med, når pressen ringer, eller når I er i tvivl om, hvad I skal sige. Og når der er brug for et koldt hoved – en med overblik og den tryghed, der kommer af erfaring med lignende sager. Jo tidligere, jo flere muligheder har man.

Står du midt i en shitstorm?

Ring på 31 31 90 65 – også uden for normal arbejdstid – eller kontakt mig her.

Troels Johannesen

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i krisekommunikation og toplederkommunikation på sociale medier. 

Kontakt ham her

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også…

Medieovervågning i en krise: Hvad skal I holde øje med?

Medieovervågning i en krise: Hvad skal I holde øje med?

Medieovervågning i en krise betyder, at man løbende følger, hvad der bliver skrevet og sagt om sagen i nyhedsmedier og på sociale medier. Formålet er ikke at samle udklip. Det er at få det overblik, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger – hurtigt. I en...

læs mere
Kriseplan: Sådan forbereder I jer, før krisen rammer

Kriseplan: Sådan forbereder I jer, før krisen rammer

En kriseplan er organisationens forberedelse på kriser: hvem gør hvad, hvem skal informeres, hvem udtaler sig, og hvordan træffes beslutninger, når det går stærkt. Den er kernen i et kriseberedskab. Kriser kommer sjældent på et passende tidspunkt. De kommer fredag...

læs mere