Krisekommunikation er den kommunikation, en organisation bruger før, under og efter en krise for at beskytte tillid, omdømme og relationer. Den handler om at sige det rigtige, til de rigtige, på det rigtige tidspunkt – også når man ikke kender alle svarene endnu.
En krise kan være en ulykke, en fejl i et produkt, en sag i medierne, en shitstorm på sociale medier eller en leder, der har sagt noget forkert. Ingen kriser er ens. Men de bedste håndteringer har meget til fælles.
De tre faser i krisekommunikation
Før krisen: beredskab
Den bedste krisekommunikation starter, før der er en krise. Et kriseberedskab med roller, godkendelsesgange og forberedte budskaber gør, at man kan handle hurtigt, når det gælder.
Under krisen: håndtering
Her handler det om hurtighed, ærlighed og overblik. Hvad ved vi? Hvad ved vi ikke? Hvem er berørt? Hvad gør vi ved det? Det kræver en klar krisestrategi – også når tiden er knap.
Efter krisen: genopbygning
Når den akutte fase er ovre, starter arbejdet med at genopbygge omdømmet. Det kræver, at man gør det, man har lovet – og fortæller om det.
Fem principper, der næsten altid gælder
- Kom hurtigt ud. Hvis I ikke fortæller historien, gør andre det.
- Vær ærlig – også om det, I ikke ved. ”Vi undersøger det og vender tilbage kl. 15” er bedre end tavshed.
- Vis medmenneskelighed. Start med dem, der er berørt – ikke med virksomheden.
- Én stemme, én fortælling. Sørg for, at alle siger det samme – internt og eksternt.
- Følg op. Fortæl, hvad I har gjort, og hvad I har lært.
Eksempler på krisekommunikation
Den hurtige undskyldning. En virksomhed laver en kampagne, der bliver opfattet som stødende. Den undskylder samme dag, trækker kampagnen og forklarer, hvad den vil gøre anderledes. Sagen dør hurtigt ud.
Tavsheden, der gjorde det værre. En organisation vælger ikke at kommentere en sag i håb om, at den går over. Den gør den ikke. Medierne finder andre kilder, og organisationen fremstår, som om den har noget at skjule.
Den forberedte talsperson. En direktør, der er medietrænet og allerede har en tydelig stemme på LinkedIn, kan gå direkte ud og forklare situationen. Det giver ro.
Krisekommunikation på sociale medier
Mange kriser starter eller eskalerer i dag på sociale medier. Her går det hurtigere, tonen er hårdere, og der er ingen redaktør. Det kræver medieovervågning og social listening, hurtige reaktioner og en klar plan for, hvornår man svarer – og hvornår man ikke gør. Også platforme som Reddit kan være der, hvor en sag tager fart.
Sådan arbejder jeg
Når jeg går ind i en krise, lægger jeg sammen med jer en plan for, hvordan vi gerne ser krisen ende. Derfra arbejder vi frem mod målet med daglig kontakt og tæt samarbejde om de vigtigste budskaber og handlinger – på tværs af presse og sociale medier.
Jeg har hjulpet virksomheder, faglige organisationer, boligselskaber, modebrands, direktører, politikere, influencere, sportsfolk og mange andre. Alt arbejde foregår i fortrolighed.
Tre gode spørgsmål om krisekommunikation
Når sagen truer tilliden hos de mennesker, I er afhængige af: kunder, medarbejdere, medlemmer, myndigheder eller ejere. En enkelt kritisk artikel er sjældent en krise. Men hvis den rammer noget, folk i forvejen tvivler på, kan den hurtigt blive det.
Krisehåndtering er det, organisationen gør for at løse problemet. Krisekommunikation er, hvordan den fortæller om det. Går de to ikke hånd i hånd, bliver kommunikationen enten tom eller utroværdig.
Fordi organisationen bruger tiden på at blive enige internt, mens historien bliver fortalt af andre udenfor. Et beredskab med klare roller og godkendelsesgange er det, der gør forskellen.
Står I i en krise lige nu?
Jeg hjælper virksomheder, organisationer, ledere og offentlige personer igennem kriser – fortroligt og døgnet rundt. Ring på 31 31 90 65 eller kontakt mig her.




