Kriseplan: Sådan forbereder I jer, før krisen rammer

14 nov, 2026 | Published by Troels Johannesen
Kriseplan: Sådan forbereder I jer, før krisen rammer

En kriseplan er organisationens forberedelse på kriser: hvem gør hvad, hvem skal informeres, hvem udtaler sig, og hvordan træffes beslutninger, når det går stærkt. Den er kernen i et kriseberedskab.

Kriser kommer sjældent på et passende tidspunkt. De kommer fredag eftermiddag, i sommerferien eller midt i en vigtig forhandling. Derfor betyder forberedelsen så meget.

Hvorfor har man brug for en kriseplan?

I de første timer af en krise er der ikke tid til at diskutere, hvem der har ansvaret, eller hvem der skal godkende en udmelding. Organisationer med en plan kan bruge tiden på det vigtige: at handle og kommunikere.

Min erfaring er, at de fleste fejl i krisehåndtering ikke skyldes dårlige beslutninger, men langsomme beslutninger.

Hvad skal en kriseplan indeholde?

  • Hvornår er det en krise? Klare niveauer for, hvornår beredskabet aktiveres
  • Krisestab og roller: hvem leder, hvem kommunikerer, og hvem er talsperson
  • Kontakter og godkendelsesgange, der virker – også uden for arbejdstid
  • Interessenter: hvem skal informeres, og i hvilken rækkefølge
  • Forberedte budskaber til den første udmelding, før I kender alle svarene
  • Kanaler og sociale medier: hvor I kommunikerer, og hvordan I håndterer en shitstorm
  • Medieovervågning: hvem holder øje, og hvordan bliver det rapporteret
  • Evaluering: hvordan I samler op og lærer bagefter

Kort, kendt og øvet

Den bedste kriseplan er ikke den længste. Det er den, som krisestaben kender og kan finde. En side, der svarer på de vigtigste spørgsmål, er bedre end en plan på 50 sider, som ingen har læst.

Og en kriseplan, der aldrig er blevet testet, er en antagelse. En årlig øvelse med et realistisk scenarie afslører hurtigt, hvor planen halter – og giver krisestaben og talspersonerne træning i at handle under pres.

Tre gode spørgsmål om kriseplaner

Hvem skal sidde i krisestaben?

Så få som muligt – men de rigtige. Beslutningskraft, kommunikation og kendskab til sagen skal være til stede. En krisestab med hele ledelsen bliver for langsom. Jura, HR eller drift kan kobles på efter behov.

Hvordan undgår man, at kriseplanen bliver en skuffeplan?

Ved at give den en ejer, holde den kort og øve den. Planen skal opdateres, hver gang der sker ændringer i ledelse, organisation eller kontaktoplysninger – ikke kun en gang om året.

Skal sociale medier have deres eget beredskab?

De skal i hvert fald have deres egen plads i planen. Tempoet er højere, kritikken kommer også uden for arbejdstid, og nogen skal have mandat til at reagere hurtigt. Hvem overvåger, hvem svarer, og hvornår eskalerer man?

Vil I have hjælp til jeres kriseplan?

Ring på 31 31 90 65 eller kontakt mig her.

Troels Johannesen

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i krisekommunikation og toplederkommunikation på sociale medier. 

Kontakt ham her

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også…

Medieovervågning i en krise: Hvad skal I holde øje med?

Medieovervågning i en krise: Hvad skal I holde øje med?

Medieovervågning i en krise betyder, at man løbende følger, hvad der bliver skrevet og sagt om sagen i nyhedsmedier og på sociale medier. Formålet er ikke at samle udklip. Det er at få det overblik, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger – hurtigt. I en...

læs mere
Hvad er krisekommunikation? Guide med eksempler

Hvad er krisekommunikation? Guide med eksempler

Krisekommunikation er den kommunikation, en organisation bruger før, under og efter en krise for at beskytte tillid, omdømme og relationer. Den handler om at sige det rigtige, til de rigtige, på det rigtige tidspunkt – også når man ikke kender alle svarene endnu. En...

læs mere