En kriseplan er organisationens forberedelse på kriser: hvem gør hvad, hvem skal informeres, hvem udtaler sig, og hvordan træffes beslutninger, når det går stærkt. Den er kernen i et kriseberedskab.
Kriser kommer sjældent på et passende tidspunkt. De kommer fredag eftermiddag, i sommerferien eller midt i en vigtig forhandling. Derfor betyder forberedelsen så meget.
Hvorfor har man brug for en kriseplan?
I de første timer af en krise er der ikke tid til at diskutere, hvem der har ansvaret, eller hvem der skal godkende en udmelding. Organisationer med en plan kan bruge tiden på det vigtige: at handle og kommunikere.
Min erfaring er, at de fleste fejl i krisehåndtering ikke skyldes dårlige beslutninger, men langsomme beslutninger.
Hvad skal en kriseplan indeholde?
- Hvornår er det en krise? Klare niveauer for, hvornår beredskabet aktiveres
- Krisestab og roller: hvem leder, hvem kommunikerer, og hvem er talsperson
- Kontakter og godkendelsesgange, der virker – også uden for arbejdstid
- Interessenter: hvem skal informeres, og i hvilken rækkefølge
- Forberedte budskaber til den første udmelding, før I kender alle svarene
- Kanaler og sociale medier: hvor I kommunikerer, og hvordan I håndterer en shitstorm
- Medieovervågning: hvem holder øje, og hvordan bliver det rapporteret
- Evaluering: hvordan I samler op og lærer bagefter
Kort, kendt og øvet
Den bedste kriseplan er ikke den længste. Det er den, som krisestaben kender og kan finde. En side, der svarer på de vigtigste spørgsmål, er bedre end en plan på 50 sider, som ingen har læst.
Og en kriseplan, der aldrig er blevet testet, er en antagelse. En årlig øvelse med et realistisk scenarie afslører hurtigt, hvor planen halter – og giver krisestaben og talspersonerne træning i at handle under pres.
Tre gode spørgsmål om kriseplaner
Så få som muligt – men de rigtige. Beslutningskraft, kommunikation og kendskab til sagen skal være til stede. En krisestab med hele ledelsen bliver for langsom. Jura, HR eller drift kan kobles på efter behov.
Ved at give den en ejer, holde den kort og øve den. Planen skal opdateres, hver gang der sker ændringer i ledelse, organisation eller kontaktoplysninger – ikke kun en gang om året.
De skal i hvert fald have deres egen plads i planen. Tempoet er højere, kritikken kommer også uden for arbejdstid, og nogen skal have mandat til at reagere hurtigt. Hvem overvåger, hvem svarer, og hvornår eskalerer man?
Vil I have hjælp til jeres kriseplan?
Ring på 31 31 90 65 eller kontakt mig her.




