Det flyder med shitstorms. Influencere har brug for mere omtanke og bedre krisekommunikation

7 okt, 2025 | Published by Troels Johannesen
Det flyder med shitstorms. Influencere har brug for mere omtanke og bedre krisekommunikation

Når jeg hjælper virksomheder, kendte og influencere med krisekommunikation, shitstorms og med at styre igennem sager i medierne og på sociale medier, er der en stor tendens springer i øjnene:

Særligt influencere er hårdt ramt af en ny lav barre for journalistisk indhold, hvor en hvilken som helst ugennemtænkt handling kan blive udstillet på det (klamme) sladdermedie Reddit. Det er som om, at flere og flere danskere, der går op i sladder og kendtes liv og færden, har lettere og lettere ved at få ondt i en vis legemsdel over, hvordan influencere forvalter deres job.

Sommetider dummer influencerne sig så meget, at den negative omtale er fuld forståelig, fordi man med rette kan sige, at den enkelte influencer ikke har forvaltet sin indflydelse som rollemodel godt nok. Men der er altid nuancer og forskellige øjne, der ser.

Vi har set sagen om Cathrine Wichmann, der havnede i en gevaldig storm fordi hun helt legitimt søgte en kommunalt betalt assistent til at hjælpe med orden og struktur fordi hun har ADHD. En sag, der både blev politisk principiel og som fik alverdens meningsdannere til at lave opslag på Facebook og LinkedIn – også de skal jo have deres opmærksomhed.

Og vi har set sagen om Christina Sander, der kritiserede MolsLinjen og havnede i infight med både borgere, virksomheder og kommentatorer, der lever for en tur i Go´Aften Danmark.

Endelig har vi set sagen om Julie Elsebeth – influenceren, der efter eget udsagn blev sendt uden for døren med sin grædende baby til en konference på Christiansborg, og derefter græd ud til sine mange tusinde følgere på Instagram. Sandheden var vist en helt anden, men det blev til en kæmpe storm for og imod den unge mor. Igen en influencer i fokus – denne gang aldeles selvforskyldt.

Danskere elsker at se influencere i krise

Sagerne har det tilfælles, at de det er hot stuff i medierne. Historier med influencere, der enten dummer sig eller hvor nogle bliver forargede over influencere i småtingsafdelingen, er simpelthen klik-magneter i særligt tabloide medier. Og de finder også finder vej til andre medier, der ikke normalt dækker influencernes gøremål.

Derfor er denne type historier kommet for at blive. Vi får det vi klikker på, og danskerne er åbenbart vilde med at se en influencer i krise – ”de skal ikke tro, at de er noget”.

Og så længe man politisk tillader, at der findes en social medieplatform som Reddit hvor, brugerne anonymt og ofte hadefuldt kan svine andre mennesker til, vil der være medier, der bruger det som kilde til at finde nye historier om influencerne – uden i øvrigt at tænke hvilke anonyme personer, der kan have en interesse i at hænge influencere eller andre ud i mediets ”gossip-tråd”.

Med stor indflydelse bør følge bedre kommunikation

Selvom man som kommunikationsrådgiver og som mediebruger indimellem tænker, at en sag om fx influencere kan blive for lille til det brede mediebillede, er det præmissen i dagens mediebillede, og influencere med stor magt på holdninger og forbrug med finde sig i at blive set efter i kortene af medierne.

Den virkelighed må influencere rette sig efter, og som andre erhvervsdrivende tage sine forholdsregler mod. Altså slut med en lidt naiv tilgang til, at man kun kommunikerer til egne fans og ind med omtanke og bedre håndtering af medierne når de står foran døren. Som indfluencer skal man kende mantraet om, at de tabloide medier både kommer til brylluppet og begravelsen.

Tre hurtige råd til influencere, der står i en mediestorm:

  • Først og fremmest handler krisekommunikation om ikke at komme i krise.
    Selvom man ikke skal lade sig tryne af Reddit, Facebook og tabloide medier, så er almindelig sund fornuft og omtanke en god idé ikke mindst for influencere. Så punkt et er at overveje hvilke reaktioner det vil give i jagten på det bedste content, før der laves content, indgås kommercielle aftaler og publiceres til sociale medier.
  • Skab overblik
    Når medierne ringer eller når de negative kommentarer vælter ind, er der god grund til at tælle til ti. Eller 100. For mens de fleste influencere er vant til at besvare deres følgeres positive kommentarer og spørgsmål, så er taktikken en anden hvis et medie ringer og der er brug for krisekommunikation.

    Og det er sjældent en god strategi at lade være med at svare og ignorere journalister.
    Analyser situationen – og gerne med en rådgiver der ikke er en del af sagen – og vurder hvad der vil være de bedste skridt for at redde omdømme og forretning.
  • Adresser kritikken og gør det kort
    Hvis man vælger at svare, skal det være gennemtænkt – og gerne kort. Hvad enten man lægger sig ned, siger undskyld eller står ved hvad man har gjort, er korte præcise svar, der adresserer kritikken det bedste forsvar. Alt hvad du siger, kan og vil blive brugt imod dig når det handler om kommunikation med medierne.

    I den forbindelse er det en væsentlig pointe, at medier og mediebrugere godt kan gennemskue en pseudo-undskyldning. Så hvis du agter at sige undskyld, så sig rigtigt undskyld.

Det kan være svært at forberede sig på en krise, men der er stor sandsynlighed for, at den venter lige om hjørnet. Derfor vil mit bedste råd som kommunikationsrådgiver derfor også være at kontakte en professionel krisekommunikationsrådgiver hurtigst muligt når en sag begynder at ulme. Tidlig ageren, betyder for det meste en hurtigere afslutning på sagen.

Har du brug for hjælp til krisekommunikation som influencer, kendt eller virksomhed, er du altid velkommen til at kontakte os.

Troels Johannesen

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i krisekommunikation og toplederkommunikation på sociale medier. 

Kontakt ham her

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også…

Brug LinkedIn til krisekommunikation

Brug LinkedIn til krisekommunikation

LinkedIn er ikke kun et uskyldigt medie til arbejdspladshistorier, nyheder og personlig branding. Det er også en kanal man kan bruge som hardcore kanal til mediehåndtering og krisekommunikation. LinkedIn er i dag et centralt værktøj til både at forebygge og håndtere...

læs mere